Vælg en side

Da jeg ankom til grænsen, var jeg ret træt og udmattet efter at jeg i 2 dage mere eller mindre have blaffet uafbrudt for at nå grænsen, inden jeg løb tør for penge og skulle bruge 30 kroner på at hæve igen. Det var begyndt at blive mørkt og jeg gik igennem den første port og fulgte henvisningerne fra noget personale ved grænsen. Jeg kom op til visa og pas kontrollen men der var ingen mennesker der bemandede posten, der var også 2 lokale der ventede og de gav tegn til at jeg bare skulle vente.

DSC01598

Som tiden gik kom der en del flere mennesker og efter en times tid blev posten bemandet og jeg kunne komme et skridt videre på Iran. Jeg havde prøvet at kommunikere lidt med en gut fra Iran imens vi ventede og han virkede flink selvom vi ingen ting kunne sige til hinanden, men vi kom langt med kropsprog og fagter. Vi fulgtes igennem kontrollen, vi blev stemplet ud af Tyrkiet og gik videre hvorefter vi jeg kom til en mand i militær uniform og sandaler (som så ret underligt ud for mig). Han kiggede på mit pas og åbenbart er der i de danske pas (eller mit om ikke andet) en lille lap som kunne ligne at en side er skåret ud. han spurgte ind til det men jeg kunne kun trække på skulderene, efter han kiggede lidt mere på det gav han mig det tilbage og jeg kunne forsætte.

DSC01555

Næste post var heller ikke var bemandet, jeg fandt et toilet hvor jeg skiftede til lange bukser, ikke fordi det var koldt men fordi det ikke er lovligt at bære shorts i Iran. Efter endnu en times tid blev denne post bemandet og jeg afleverede mit pas, det virkede til der var nogle problemer og han spurgte mig hvor jeg var fra, hvilket jeg syntes var underligt eftersom det stod i mit pas, men jeg svarede “Denmark”. Han henviste mig til en kollega som sad i en anden bås, han kiggede og studerede mit pas meget og det virkede til der var noget der ikke helt stemte overens. Da alle andre var kommet igennem og jeg stadig blev holdt tilbage satte de sig begge to sammen og begyndte at snakke en hel del. De begyndte at notere ting fra mit pas på et stykke papir og så tilkaldte de flere mennesker. Jeg var som sådan ikke nervøs, for jeg havde alt på det rene, men mere spændt på hvad der skulle ske for jeg kunne ligesom fornemme at der var et større problem med mit pas. Efter en længere debat imellem dem kom der pudselig en gut og vinkede mig videre igennem, jeg havde stadig ikke fået mit pas tilbage og pegede på den bås hvor mit var blevet holdt. Han sagde noget til ham og lidt ufrivilligt stemplede han mit pas og gav det til mig. Den næste process var bagage tjek, men det virkede til at de skulle til at lukke og der var ingen der havde lyst til at kigge i min bagage selvom de forinden havde stået op åbnet de lokales bagage.

DSC01597

Jeg kom ud på den anden side af kontrollen og ham den lokale jeg havde  fulgtes med var desværre ikke til at se nogle steder. Det virkede lidt til at være en lille bus station og jeg kunne se en del lys fra noget der lignede en by i det fjerne. Jeg blev hurtigt stormet af nogle lokale der ville veksle min penge for mig, men jeg sagde klart og tydeligt til dem at jeg først ville på internettet så jeg kunne se veksle kursen. Der var dog et officielt veksle sted lige ved siden af hvor der på en elektronisk tavle stod kurser. Det hed noget i stil med 35.000 til 1 euro og jeg ville gerne veksle 200 euro, han fandt derfor en masse 500.000 sedler frem og diverse andre store beløb, jeg kunne slet ikke overskue de nye sedler og omregningen så jeg satsede på at han var ærlig nok, eftersom vi stod lige ved siden af kursen. Jeg stod og prøvede at tælle antallet af penge jeg havde fået og lod som om jeg regnede på det. Jeg takkede ham og han betalte en delt taxa ned til starten af byen som lå en kilometer væk.

DSC01563

Da jeg steg ud af den delte taxa sammen med de andre lokale kom der yderligere nogle og stormede mig omkring at veksle penge og hoteller og diverse ting, men efter de fandt ud af jeg havde vekslet penge og ikke var en rigmand kunne jeg gå videre i fred. Jeg gik rundt om en rundkørsel for lige at se tingende an og danne mig et hurtigt indtryk. Der var en lille bod som mindede mig lidt om sydøst asien, da jeg gik forbi fik jeg øje på den samme gut som jeg havde fulgtes med igennem noget af grænsen. Jeg var glad for at se ham og han var også imødekommende, vi gav hinanden hånden og jeg tog mine tasker af for at finde ud af hvad jeg skulle gøre herfra. Manden der ejede den her bod kunne engelsk som var rigtigt rart, han oversatte fra “min ven” som han kaldte ham og sagde jeg kunne sætte mig ned og få noget mad, så det gjorde jeg. Jeg fandt også ud af med hjælp med den engelsk talende mand at han ham der havde vekslet mine penge havde taget nogle fra mig, desværre.

DSC01605

Da vi var færdig med at spise kød rullet ind i noget der minder om pandekager sagde manden der ejede boden til mig “Jeg skulle sige fra din ven, at hvis du har lyst kan du tage med ham til Marand og så dagen efter tage til Tehran” (Irans hovedstad). Jeg havde ikke den fjerneste ide omkring hvor Marand lå, men Tehran skulle jeg til på et tidspunkt for at få mit Visa til Pakistan så tænkte det nok ville være den vej. Jeg spurgte ind til hvor vi skulle sove hvorefter han svarede at jeg kunne sove hos “min ven” så det takkede jeg ja til. Han fandt hurtigt et lift til os fra en lastbil, turen tog en del timer og jeg har nok blundet noget af vejen.

DSC01599

Da vi var ankommet, gik vi ned af nogle små sideveje og nede for enden af en gyde var der en slags port, han bankede på og der blev åbnet af en dame. Jeg gik ind i noget der mindede om en lille gård hvor der lå en hus tilknyttet til. Jeg var meget forsigtig i alt hvad jeg gjorde fordi jeg ikke kender til deres kultur og hvad der betragtes som “ok”. Jeg ved at jeg ikke må røre ved kvinder, selv at give hånden er ikke noget man gør, derudover burde jeg heller ikke have øjn kontakt med kvinder. Vi satte os udenfor på noget der mindede lidt om en terrasse, vi sad på gulvet som var dækket til med tæpper og så kom en yngre kvinde ud med te og efterfølgende et lækkert måltid mad som bestod af en slags nudler og noget der kunne minde om kødsovs. Klokken var ved at være 3 om natten og jeg var rigtigt træt så jeg blev vist ind til hvor jeg skulle sove, hvilket var et større rum hvor der var 2 små madresser som dækkede fra hoved og til lidt neden under hoften. Den ene var til mig og den anden skulle Muhamed sove på.